Anbefalinger:

Mathilde Aggebo, fagleder af Kunstakademiets Danmarks Designskole

Det er med stor fornøjelse jeg anbefaler Marie Koch.

På et tidspunkt i mit arbejdsliv havde jeg brug for en radikal forandring og nye faglige udfordringer. Jeg var gået i stå i et fastlåst billede af mig selv og mine faglige kompetencer. Jeg havde brug for et spejl som gjorde mig i stand til at se rundt om hjørner, for at se det jeg ikke selv kunne få øje på. Jeg havde den store fornøjelse at blive coachet af Marie Koch igennem den proces. Jeg blev både udfordret på mit eget selvbillede, fik åbnet nye arbejdsmæssige perspektiver og igennem processen fik jeg mod til at søge nye veje.

Jeg oplevede Marie Koch som en coach/ mentor, der gjorde mig i stand til selv at finde min egen vej. Igennem gode coachingsamtaler, spændende realistiske scenarier og et godt glimt i øjet havde jeg en fantastisk proces, som jeg ser tilbage på som banebrydende i mit arbejdsliv.

 

 

Astrid Hytten, Producer,
The Agency.

Marie Koch har coachet mig da jeg skulle starte min karriere op på ny arbejdsplads efter færdiggjort uddannelse.

Det var en enestående og vigtig støtte og indsigten hun gav mig, har jeg brugt lige siden.

For Marie leder efter det autentiske i mennesket og/eller i projektet, og hun hjælper nøjsomt og præcist med at få gravet den side frem, så den bliver brugbar. Marie får lyset tændt. Hun ser potentialer, man ikke anede eller troede fandtes. I samtaler med Marie er der plads til åndedræt fulgt op af handling og løsningsorientering.

Når jeg anbefaler Marie til andre – og det har jeg gjort mange gange – er det fordi jeg ved, hun hæver barren. Det handler ikke om at lede efter rigtigt eller forkert, men om at finde sig selv.

Marie peger ikke – hun lyser!

Karriere rådgiver (Fine and Mellow, Nordisk Film)

 

 
 

Per Bøjlund, Konsulentfirma Per Bøjlund

Organisationspsykolog. Autoriseret arbejdsmiljø rådgiver på det psykiske område.  Ekstern lektor, Århus Universitet, i organisationspsykologi og forandringsprocesser.

Marie Koch og jeg har i fællesskab gennemfør nogle organisatoriske udviklingsprojekter f.eks. sygehusomlægning og tilpasning i Region Syd samt en person sag ved Århus Universitet.

Marie har i vores samarbejde vist mange kvaliteter, hun er god til at fordybe sig i de aktuelle sager/projekter og kan med naturlig autoritet skabe gode konstruktive processer.

Marie skaber tillid og åbenhed i dialogerne til refleksioner og fordybelse for de aktuelle aktører, samt viser stor analytisk indsigt, overblik, dømmekraft og beslutningsevne.

Egenskaber der specielt kommer til udtryk i hendes rådgivning og håndtering af konfliktfyldte forløb.

Marie er en god samarbejdspartner, med stor personlig integritet og en dejlig humor.

Jeg vil gerne anbefale Marie til andre.